Om runer
Man ved stadig meget lidt om oprindelsen af runerne. De tidligste fund er fra ca 200 AD og de fleste fund af tidlige runer er fra Sydskandinavien (Danmark). Enkelte bogstaver er tydeligvis inspireret af det latinske alfabet. Derudover synes bogstaverne at være designet så de lettest skæres i træ, på tværs af træårer. Rune alfabetet begynder med bogstaverne: futhark, som alfabetet derfor kaldes.
Den ældre Futhark
24 tegn, blev benyttet fra 200 til omkring år 700 AD. Det er runerne der er brugt på Gallehus Guldhornene fra omkring 400 AD. Kun ca 10% af runemindesmærkerne i Norden er skrevet med den ældre futhark. Indskrifterne ligger meget tæt på ur-germansk, altså fra før opsplitningen i de forskellige germanske sprog grene.
Den yngre Futhark
Det reducerede runealfabet på 16 tegn, afløste omkring år 700 den ældre Futhark. Langt størsteparten af vores runestene er beskrevet med de yngre runer, således Jellinge stenen og Glavendrup stenen.
Reducering af antallet af tegn kan synes uforståeligt. Det blev sværere at læse runerne, fordi flere runer nu kunne betyde flere bogstaver og lyde. Det hænger bl.a. sammen med samtidige sprog og lydmæssige ændringer.